Ret og pligt

For mere end to årtier siden sluttede en æra i DR. Den navnkundige Hanne Reintoft, som nogle Facit-læserne formentlig har i klar erindring alene på den blide stemme, havde igennem næsten 30 år været redaktør på DR’s sociale brevkasse ”Hvad er min ret, og hvad er min pligt”. Med lige dele forståelse og empati gelejdede hun radioens lyttere gennem sociallovgivningens kringlede jura.
Det er særdeles velkendt, at de beslutninger, der træffes i Folketinget, ofte leder til flere paragraffer i lovgivningen og ikke altid skaber et bedre overblik over ret og pligt. Fra min kontorstol kan jeg sidde og se på førsteudgaven af den kommenterede årsregnskabslov. 68 paragraffer kunne gøre det inklusive bestemmelsen om, at loven ikke var gældende for Færøerne og Grønland. I 2024-udgaven omfatter loven 170 paragraffer plus bilag.

Nogle gange kunne der godt være behov for en Hanne Reintoft-type til at 
”oversætte” de mange og indviklede regelsæt, vi alle er omgivet af. Det kunne fx være opløftende, hvis den gennemsnit­lige dansker selv var i stand til at gennemskue konsekvenserne af årsopgørelsen – altså at beregne skattetilsvaret ud fra den udfyldte årsopgørelse. Tilsvarende ville det være dejligt, hvis den såkaldte ”parcelhusregel” var knap så vanskelig at forstå og anvende, som det rent faktisk er tilfældet i visse situationer.

Man kan hævde, at det burde være en rettighed at besidde den nødvendige viden til at kunne håndtere ”hverdagsjura”, men det kniber gevaldigt med at kunne imødekomme en sådan rettighed. Måske kan nogle af artiklerne i denne udgave af Facit skubbe lidt i den rigtige retning. 
Du kan bl.a. læse om årsopgørelsen og om den nyeste praksis vedrørende 
”parcelhusreglen”.

De fleste mennesker har det særdeles fint med at være underlagt visse pligter, og vi har valgt at slå ned på en blandet buket af nye krav, som vil ramme eller allerede har ramt virksomheder i Danmark. Arbejdstidsregistrering er en af de kommende pligter, som betyder, at arbejdsgivere fra 1. juli 2024 skal etablere et registreringssystem, således at den enkelte lønmodtager kan registrere sin arbejdstid. En anden pligt vedrører etablering af digitale bogføringssystemer, som i løbet af de næste par år vil ramme alle virksomheder bortset fra de helt små målt på nettoomsætningen.

Revisorpligt er allerede en realitet for virksomheder i såkaldte risikobrancher. Visse pengeinstitutter kom faktisk lovgiverne i forkøbet på dette område ved for flere år tilbage at indføre et krav om revisorpligt for bankens erhvervskunder. Med revisorpligten har Folketinget besluttet, at godkendte revisorer skal medvirke til at styrke efterlevelsen af en række regler og reducere antallet af fejl i indberettede årsrapporter, bogføringsrutiner og skatte- og momsangivelser. Vi uddyber i en af artiklerne i Facit, hvorledes denne pligt rammer virksomhederne.

Om din revisor vil være i stand til at levere samme forståelse og empati som den, der blev leveret gennem den føromtalte radiobrevkasse, kan vi ikke garantere, men du kan godt regne med, at rådgivning om og efterlevelse af de mange og komplicerede regler er revisorens spidskompetence.

God fornøjelse med læsningen.