Opdatering af selskabsloven

Ændring i kapitalkravene – og af andre regler

Der har igennem tiderne været mange forskellige krav til den minimumskapital, der skal mobiliseres for at stifte et selskab. Den seneste ændring er, at der ved stiftelse af et aktieselskab ikke længere skal være 500.000 kr. til stede, men fremover kun 400.000 kr.

Begrundelsen for nedsættelsen af kravet er ifølge lovfor-slaget konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Samtidig har man foretaget en sammenligning med en del nabolande, der på nær Norge har et lavere kapitalkrav til aktieselskaber.

Det kan indvendes, at der er langt mindre krav til kapitalens størrelse ved stiftelse af et anpartsselskab. En større minimumskapital giver større sikkerhed for selskabets kreditorer, og ministeren argumenterer med, at der generelt knytter sig en større tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser.

Det er nok ikke en lovændring, der medfører voldsom aktivitet her og nu – men den giver os lejlighed til at opfriske reglerne om kapitalkrav ved forskellige virksomhedsformer.

Aktieselskabet

Som anført er kapitalkravet nu 400.000 kr., som kan tilvejebringes ved indskud af kontanter eller ved indskud af visse typer af aktiver, eventuelt en bestående virksomhed i sin helhed. Indskud af andet end kontanter kræver vurdering af de indskudte aktiver.

Herudover er det muligt at stifte et aktieselskab kontant med en kapital på 400.000 kr. ved at indskyde 25 % lig 100.000 kr. (hidtil var kravet 25 % af 500.000 kr. eller 125.000 kr.). Denne regel kan ikke bruges ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter.

Ved stiftelsen af selskabet skal stifterne tegne den fulde kapital, men således ikke nødvendigvis indbetale hele det kontante beløb med det samme. Den resterende del af kapitalen kan kræves indbetalt af selskabet med minimum 2 og maksimum 4 ugers frist. 

Lovgivningen indeholder skærpede krav til eksempelvis ledelse i aktieselskaber i forhold til anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

Anpartsselskabet

Denne selskabsform er en mere enkel udgave end aktieselskabsformen, og i hverdagen bruges den i stort omfang først og fremmest af mindre erhvervsdrivende virksom-heder. Kapitalkravet er ikke ændret i denne omgang, og som ved aktieselskaber kan stiftelsen ske ved anvendelse af andre aktiver end kontanter.

Kravet til selskabskapital er langt lavere end kravet i aktieselskaber. Som minimum skal der være en kapital ved stiftelsen på 50.000 kr. – men som ved aktieselskaber er der ikke noget loft over kapitalens størrelse.

Også ved anpartsselskaber er der mulighed for at nøjes med at indbetale 25 % af kapitalen – men her begrænses man af en yderligere regel, der kræver en minimumsindbetaling på 50.000 kr. Derfor kan modellen med delvis indbetaling af kapitalen ved anpartsselskaber kun anvendes, når kapitalen skal være større end 50.000 kr.

Anpartsselskabet kan omdannes til et aktieselskab, når der i anpartsselskabet er en egenkapital på 400.000 kr. til stede.

Iværksætterselskabet

Her er vi helt nede at skrabe bunden i tegnebogen – for stiftelse af et iværksætterselskab kræver kun tilstedeværelsen af én rund krone, der kan indskydes som minimumskapital.

Det giver ikke mening at anvende reglen om 25 % indskud – så 25-ørerne kan man beholde til andre formål. Man skal fortsat over en kapital på 50.000 kr., inden reglen om 25 % kan anvendes.

Reglen om, at et iværksætterselskab årligt skal henlægge 25 % af overskuddet til en konsolideringsreserve, gælder fortsat, og når der er en egenkapital på 50.000 kr. i iværksætterselskabet, kan dette omdannes til et anpartsselskab. Samtidig ophører konsolideringsforpligtelsen.

Til gengæld er det nu præciseret, at der ved en omdannelse af iværksætterselskabet til et anpartsselskab ud over konsolideringsreserven endvidere kan indskydes aktiver. Det vil sige, at der ved en samlet kapital på eksempelvis 30.000 kr. i iværksætterselskabet kan indskydes yderligere aktiver for 20.000 kr., hvorefter man har et anpartsselskab med en kapital på 50.000 kr.

Partnerselskabet

Denne selskabsform ligestilles med aktieselskaber, og kapitalkravet er tilsvarende nedsat til 400.000 kr.

Ændring af andre regler

Erhvervsstyrelsen kan tvangsopløse et selskab, hvis der ikke er sket registrering af de reelle ejere af selskabet. Oplysningskravet om reelle ejere – personerne bag den ultimative ejer - gælder allerede ved selskabets registrering i Erhvervsstyrelsen.

Reelle ejere skal registreres i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, fonde, finansielle virksomheder, virksomheder med begrænset ansvar og det europæiske selskab. 

Sagt på en anden måde; personligt ejede virksomheder er som den eneste virksomhedsform ikke omfattet af regelsættet, hvilket er ret logisk, idet ejeren netop driver virksomheden personligt.

Herudover er der etableret mulighed for at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Dette har tidligere været muligt for andelsselskaber, men gælder nu også for eksempelvis indkøbsforeninger og foreninger med begrænset ansvar.