Moms på tværs

Så lykkedes det endelig!

UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …

Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne. 

Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.

”Den frie bevægelighed for varer er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning” kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Når man læser ovenstående, kunne man fristes til at tro, at det altså er administrativt enkelt at flytte varer fra A til B inden for EU’s grænser, men sandheden er, at ordlyden alene garanterer, at der ikke er told på varerne.

Jeg har for nylig været på et momskursus, hvor det for alvor gik op for mig, at momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er uigennemskuelige og umådeligt vanskelige at håndtere i praksis.

Netop som jeg troede, at GDPR og hvidvask er det nye svære, og moms i store træk er 25 % og har været det siden 1992, blev jeg blæst omkuld af momskomplikationerne i forbindelse med et hverdagsrealistisk eksempel på en virksomheds levering af et byggeri i et andet land. Det er simpelthen en regeljungle!

Hvorfor i alverden har vi gjort det så besværligt for os selv og hinanden?

Som det måske skinnede igennem i indledningen, er jeg ikke tilhænger af en opsplitning af EU, men jeg støder dog stadig oftere på regler og bestemmelser, der får mig til at forstå den britiske protest. Mit fromme, givetvis naive og urealistiske ønske er, at Brexit får resten af EU’s ledere til at overveje den fremtidige måde at drive foreningen på. Arbejdstitlen for de igangværende budgetforhandlinger burde være: ”Et forenklet EU, der forstås af borgere og virksomheder”.

Afslutningsvis vil jeg ønske briterne held og lykke med livet uden for EU. Forhåbentlig får de det skruet sammen, så det bliver et enklere og nemmere liv – administrativt forstås.

God fornøjelse med læsningen.