Solcelleanlæg og pengetankreglen

Landsskatteretten har stadfæstet et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter investering i solcelleanlæg er at betragte som passiv kapitalanbringelse i relation til pengetankreglen.

Solcelleanlæg er passiv kapitalanbringelse

Ved overdragelse af aktier – såvel i levende live som ved død – kan aktier kun overdrages med succession, hvis virksomheden i selskabet ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Populærbetegnelsen herfor er pengetankreglen.

Et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Indtægtskriteriet opgøres som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår. Handelsværdikriteriet gælder både på overdragelsestidspunktet og opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår.

I 2018 afgav Skatterådet et bindende svar, hvorefter et selskabs investeringer i solcelleanlæg var at betragte som passiv kapitalanbringelse.

Der var tale om et selskab, som via et P/S havde investeret i solcelleparker i forskellige lande. Aktiviteten bestod i produktion og salg af el.

Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse, idet selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene.

Landsskatteretten stadfæstede dermed det bindende svar fra Skatterådet.

Det vides endnu ikke, om landsskatteretskendelsen er indbragt for domstolene.